Min lille vilde urtehave

Egentlig har jeg slet ikke grønne fingre, og alligevel kan jeg ikke lade være med hele tiden at finde på ting jeg skal lave i haven. Vi har af flere omgang haft forskellige former for drivhuse, urtehaver mv. Heldigvis har jeg erkendt, at jeg nok ikke kan komme dertil, at vi er selvforsynende med ret meget, hverken af grøntsager eller blomster.  Men derfor kan jeg jo godt hygge mig med tingene alligevel. Jeg nyder faktisk både at finde på, planlægge og udføre projekter i haven.

Igen i år skal jeg selvfølgelig så en masse blomster og dyrke lidt grøntsager i min lille bitte urtehave. Poserne med frø ligger klar og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften til at komme igang derude. Jeg blander altid i kasserne for at få det vilde og naturlige udtryk, - måske også derfor der ikke rigtig kommer noget :) men alligevel elsker jeg min lille have under det store træ, bagerst i haven.

Du kan se hvordan jeg har lavet den lille hyggelige have, samt en lille film - under DIY ideer her

Eller kigge forbi til vores sommermarked, hvor den forhåbentlig er vokset lidt til.

Kram fra Vivian

Forrige
Forrige

Mere urtehave…

Næste
Næste

Tulipantid